Wasp Network

Baseret på en sand historie om “The Cuban Five”. Cubanske spioner infiltrerer eksilgrupper i 1990’erne for at stoppe terrorisme mod Cuba, men de betaler en høj personlig pris.

Filmen er lavet med fuld opbakning af de cubanske myndigheder. 

Instruktøren Assayas’s film er fyldt med smukke, kalejdoskopiske billeder af bagende varme gader i Havana. 

Selvom instruktøren gennem hele filmen ønsker at fortælle filmen om de revolutionære, bestræber han sig meget på at bevare fornemmelsen af en dokumentar.

Filmen er et omhyggeligt værk om hvad der er på spil politisk, men den virkelige styrke ved filmen, er at vise hvad der sker for dem, der er villige til at yde det største offer for deres land, Cuba.

Formanden for Dansk Cubansk Forening Sven-Erik Simonsen har anmeldt filmen for Arbejderen.dk. Læs hans detaljerede anmeldelse fra Arbejderen.dk her. Den giver også en masse ekstra og god viden om denne spektakulære sag.

Du kan se filmen her på Netflix.

The Two Killings Of Sam Cooke

Sangeren og borgerrettighedsforkæmperen Sam Cooke døde som 33-årig, under mistænkelige omstændigheder.

Cooke døde i en ung alder i 1964 – en skæbne, der er overgået mange unge sorte mænd i USA. Men Sam Cooke var også en højt profileret soul-sanger – han anses for at være en af denne genres grundlæggere – og drabet på ham er fyldt med mistænkelige omstændigheder.

En af hans meget kendte sange “A change is gonna come” bliver ofte brugt når der i dag demonstreres i USA mod de mange overgreb overfor afroamerikanere.
Drabet på Sam Cooke er fyldt med mærkelige omstændigheder. Det var et tidspunkt i USAs historie, hvor højt profilerede sorte levede livet farligt. Var der ugler i mosen?

Du kan se filmen her på Netflix.com.

Massacre At The Stadium

Om drabet på Victor Jara og kampen for retfærdighed.

Helt ude over kanten har Chile været. Det fascistiske kup i 1973 chokerede verden med sin grusomhed, og ikke mindst drabet på digteren og sangeren Victor Jara blev et symbol på, at det der skete i Chile kun kunne være reaktionært og forkert.

Her kan du læse Arbejderens artikel om kuppet.

Filmen her handler dog mest om de efterladtes kamp for retfærdighed.

Du kan se filmen her på Netflix.com.