Vredens druer

Denne 80 år gamle film, er stadig med på mange menneskers top ti-liste over alle tiders bedste film.
Barsk socialrealisme om fattige mennesker kamp for arbejde og mad under depressionen i 30’ernes Amerika.

Familien Joad sælger deres gård på den tørkeramte prærie og drager af sted for at blive landarbejdere i Californien.

En barsk film der følger den karavane af fattige, hjemløse og udstødte der alle, som familien Joad, er på vej tværs over landet, i deres desperate forsøg på at bedre livsvilkårene.

Filmen har Henry Fonda i hovedrollen. Oplægget til filmen er romanen fra 1939, med samme titel, af forfatteren John Steinbeck. Forfatteren har med bogens socialrealisme, formået at lave et litterært hovedværk. Efter bogen udkom blev forfatteren både forfulgt, udskældt og vandt et hav af priser. 

Du kan låne filmen på biblioteket her – eller streame den fra Blockbuster for 29,- kroner. Den kan også købes eller lejes via YouTube.

Mandatory Credit: Photo by 20th Century Fox/Kobal/REX/Shutterstock (5885891bb) Bowdon.

Her kan du læse Arbejderen.dk’s artikel om forfatteren John Steinbeck.

I Am Not Your Negro

Filmen er en rejse ind i de sortes historie i Amerika, der forbinder datidens borgerrettigheds-bevægelser med nutidens #BlackLivesMatter.

I 1979 skrev James Baldwin et brev til sin litterære agent med en beskrivelse af sit nye bogprojekt, “Remember This House”. Bogen var tænkt som en revolutionerende, personlig beretning om tre nære venners succesrige liv og mordene på dem alle tre – Medgar Evers, Malcolm X og Martin Luther King, Jr.

Da Baldwin døde i 1987, efterlod han sig kun 30 færdige sider af dette manuskript. I denne blændende og intense dokumentar, forestiller den kendte filmskaber Raoul Peck sig den bog, som James Baldwin aldrig fik skrevet færdig.

Resultatet er en radikal og gennemgribende undersøgelse af race i Amerika, hvor han bruger Baldwins egne ord og bunkevis af arkivmateriale.

I Am Not Your Negro er en film, der stiller spørgsmålstegn ved de sortes manglende tilstedeværelse i Hollywood og andre steder i samfundet. Og endelig har Baldwin og Peck, ved at udstille den dybere forbindelse mellem disse tre lederes liv og mordene på dem, lavet et værk, der stiller spørgsmål ved selve definitionen af, hvad Amerika står for.

Se filmen på DR (udløber 31. maj 2023).

Du kan se traileren herunder (fra YouTube):